Forskning i udsatte børn og unge styrkes
Ten new research projects are now initiating a research effort focused on vulnerable children and young people. Associate Professor Eva Eriksson is behind one of the projects, supported by Danmarks Frie Forskningsfond.
Ti nye forskningsprojekter sætter nu gang i en forskningsindsats i udsatte børn og unge. Lektor Eva Eriksson står bag et af projekterne, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Lektor Eva Eriksson fra Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab har netop modtaget over 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Temaet for uddelingen er udsatte børn og unge, og Eva Erikssons forskningsprojekt COMPILE – Collaboration in Special Education skal undersøge, hvordan man kan understøtte samarbejde hos børn i specialundervisning:
”Samarbejde er en af det 21. århundredes vigtigste kompetencer, der skal understøttes hos børn. Her kan digitale spil være en motiverende teknologi til færdighedstræning hos børn og har mange fordele for børn med særlige behov, da de kan fremme social interaktion og samarbejde.”
Viden om hvordan man designer digitale samarbejdsspil er imidlertid meget spredt. Den aktuelle undersøgelse har derfor til formål at undersøge, hvordan samarbejdsbaserede digitale spil kan designes til at træne samarbejdsevner hos børn i specialundervisning. Det forventede resultat er en taksonomi for designprincipper og spilmekanik, der kan understøtte samarbejde hos børn i specialundervisning.
Nyheden er baseret på pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond
Titel: COMPILE – Collaboration in Special Education
Beløb 3.167.966 kr.
Om Danmarks Frie Forskningsfond:
- Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark. Fondens hovedopgave er at yde finansiel støtte til konkrete og tidsbegrænsede forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne idéer.
- Danmarks Frie Forskningsfond uddeler midler til tematisk forskning som en del af de politiske aftaler af 28. februar 2023 om fordeling af forskningsreserven i 2023. Fonden kan udmønte tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på finansloven.
Yderligere Information:
Lektor Eva Eriksson
Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Mail: evae@cc.au.dk