De følgende undervisningsforløb er udviklet i forskningsprojektet CEED (Computational Empowerment for Emerging Technologies in Education) i samarbejde med lærere fra Aarhus Kommune. Undervisningsforløbene har til formål at myndiggøre eleverne ikke blot gennem forståelse af de tekniske aspekter af emergerende teknologi, men ligeledes gennem refleksioner over de implikationer disse teknologier har på samfundet.