Ny medarbejder ved CCT
Center for Computational Thinking sagde i starten af 2017 velkommen til Nick Nielsen i CCT teamet, hvor han er ansat som videnskabelig assistent. Nick er et velkendt ansigt på Institut for Datalogi, hvor han netop er blevet færdiguddannet som kandidat i IT-Produktudvikling.
Nick har stor erfaring med at undervise og har igennem de seneste 3 ½ år været ansat som instruktor ved Datalogisk Institut, Engineering og Aarhus Arkitektskole, hvor han har undervist både IT og Datalogi studerende. Ved siden af arbejdet som instruktor har Nick undervist ved det Rullende Universitet, hvor han har fået praktisk erfaring med at undervise studerende fra 1. til 3. g, ligesom han har holdt fællesforedrag for hele gymnasier.
Centeret byder Nick velkommen og ser frem til et godt samarbejde.